Pierre Bourdieu Om social ulighed[1]

Bourdieu har udviklet en sociologisk teori. Denne teori beskriver de klasser og grupper der er i vores samfund, og de magtkampe der kan foregå i den enkle gruppe. Boudieus teori tager udgangspunkt i menneskets sociale forhold under opvæksten, familiens økonomiske, uddannelsesmæssige og kulturelle hvilket er med til at præge det enkle barn helt op i voksenalderen. Boudieu fokusere ikke kun de negative omstændigheder i livet, men også de forventninger og ønsker ens familie har på barnets vegne. Dette er også en del af menneskets sociale arv.

Habitus begrebet er noget Bourdieu er meget kendt for. Dette begreb beskriver Bourdieu på følgende vis. Igennem miljø i opvæksten og oplevelser indlejres som en del af kroppen, han beskriver det som en halv tavs viden. Den habitus man er erfaret sig igennem sin opvækst, har en stor betydning for hvordan man som menneske agere på i samfundet. Ens habitus er ifølge Bourdieu med til at man som menneske acceptere ens position i samfundet. Mennesker med få ressourcer har svære ved at kæmpe i mod den strukturelle tvang som det kaldes ifølge Bourdieu.

Hvis jeg skal overfører dette til mine egne observationer i feltarbejdet på en specialskole, så synes jeg der mangler en gruppe i Bourdieus teori, det er netop dem som klare sig godt, og hvorfor gør de det? Det kan jeg ikke umiddelbart se ud fra Bourdieus teori. Vi så i felt arbejdet en gruppe børn, der kom fra gode ressource stærke familier, men havde nogle problematikker. Pædagogen nævnte mange gange, at børnene havde brug for grænser og rammer, og jeg synes umiddelbart at disse familier, skulle kunne give sine børn gode værdier og afgrænse deres børn. Dette synes ikke at være tilfældet, så hvad er det der gør, at det i vores sen moderne samfund er kommet en ny gruppe udsatte børn og unge?


[1] bjernrod Poul, sociologi, 1 udg., 2009, Kap 11