Lidt om os..

Vi er fem pædagogstuderende på VIA University College.
Vi er startet på denne blog, da vi som et led i uddannelsen skal ud på feltarbejde og sideløbende skrive blog/dagbog omkring det. Håber I vil følge med på vores spændende tur og skrive kommentarer til vores kommende indlæg.
-De fem på tur:)

torsdag den 28. april 2011

Bålaktivitet

I dag lavede vi snobrød og pølser over bål med børnene. Det var rigtig hyggeligt og børnene var ivrige efter at deltage. I går var der ellers kun to, der havde tilkendegivet, at de havde lyst til at deltage, men det endte med at hele gruppen var med. Når man tænker på, at de fleste af børnene har problemer med at koncentrere sig, gik det overraskende godt. De var alle rimelig tålmodige. Undervejs sang vi "Vi har lejrbål her" to gange. Første gang sang vi den sammen og anden gang sang vi den i kanon, og her deltog flere. Katja spillede rundbold med nogle af børnene. Vi har altså i dag alle tre prøvet hver vores linjefag af og oplevet, at overfor denne målgruppe er det særlig vigtigt at være tydelig, når man vil igangsætte noget som pædagog. Til slut evaluerede vi på dagen sammen med børnene og de var generelt meget positive overfor aktiviteterne.

onsdag den 27. april 2011

første dag i felten

I dag har vi haft vores første dag på specialskolen. Vi startede med en fællessamling hvor børnene og os selv fik lov at presentere os. Hvert barn fortalte hvor længe de havde været på skolen og hvorfor de var kommet der. Da børnene havde undervisning, var de delt i 2 grupper. der er forskellige niveauer. Linda og Katja var inde ved 4 børn, der var på niveau, med 3.- til 5. klasse. Jeg selv var med inde ved 3 børn som havde det lidt sværer. En sidste dreng fik ene undervisning med den faste pædagogstuderende. Det var dejligt at få lov at deltage i undervisningen. På den måde gik tiden hurtigere, og man havde ikke fornemmelsen af at gå i vejen. Børnene var overraskende åbne overfor os, og vi fik et godt førstehånds indtryk af dem og vores videre arbejde derude.

tirsdag den 26. april 2011

Så starter feltarbejdet..:)

Håber I har haft en god påske derude. Det har vi, og nu er vi tilbage på bloggen:) Vi har i dag fået styr på de praktiske gøremål, omkring feltarbejde. De dage vi skal afsted i den her uge, vil primært handle om observation af de børn vi har fået lov at arbejde med. Vores fokus vil ligge på deres sprogbrug, kultur og inklusion. Udover disse spændende observationer, skal vi sammen med børnene ud at lave bål og snobrød. Dette vil vi gøre for at skabe en tættere relation til de syv børn vi har fokus på, i dette feltarbejde.

Ugen efter starter vi op med interview af både pædagog og børn. Vi har valgt at lave et fokusgruppe interview til børnene, for at få en bred forståelse af, hvordan det er for den enkle at gå på en speciel skole. Interviewet af pædagogen omhandler mere specifikke problemstillinger omkring kultur og inklussion. Derefter vil vi lave en stor skattejagt, hvor temaet er Pirat. Den vil bestå af fire forskellige poster, hvor vi vil teste deres evner som ægte pirater. Denne skattejagt har vi lavet for at afprøve vores tre liniefag.

Vi vil med UMD få lært dem nogle sanglege ved bålet, og ved skattejagten vil vi udfordre deres evner selv til selv at opfinde et kampråb. Derudover får de fornemmelsen af at leve sig ind i livet som pirat.

I VNT handler det meget om udendørsliv, og tegnefærdigheder. Børnene skal lære at opstarte bål og udforske naturen på andre måder. Når de skal tegner, skal de lære bestemte tegneteknikker.

I SKB skal børnene udfordres med deres deres kropslighed. Der bliver lagt vægt på den basale grundmotorik. I skattejagten skal børnene være i bevægelse under hele løbet og der vil komme motoriske opgaver.

Vi Glæder os til at komme afsted på tur.

Hilsen De Fem.