Lysets Hjerte..

Lysets Hjerte

Vi har set filmen Lysets Hjerte og læst teksten Mangfoldighed, magt og minoriteter og undersøgt, hvordan vi kan arbejde med det i vores feltarbejde.

Anerkendelse og identitetsudvikling hænger ifølge Helen Krag tæt sammen. I filmen ses dette tydeligt, da det grønlandske folk og deres kultur ikke bliver anerkendt, men bliver tværtimod påduttet den danske kultur.

I lysest hjerte er der danske højtstående mænd, der ser Grønland som en mulighed for at kolonisere, men har ikke overvejet den individuelle dimension.

Forskellen på medfødt identitet og erhvervet er at Rasmus i filmen er født i den grønlandske kultur og vil gerne bibeholde den, men bliver tvunget som barn til at erhverve sig den danske identitet, ved f.eks. at synge ”Lille Peter edderkop”.

Faren prøver at fastholde sin familie og sig selv i den grønlandske kultur og den medfødte nationalidentitet, dette ses bl.a. ved at faren tager afstand fra ikke grønlandsk musik, og grønlænder der har erhvervet sig den danske identitet.

Det er vigtigt, at man tænker på familien, som også kan føler skam ligeså meget som faren kan gør. Når de ikke taler om det, men holder det for sig selv. Det kan vi måske også komme ud for i feltarbejdet. vi kan stå i situationer, hvor vi ikke ser det som et problem, at de skal lave div. øvelser, men for dem kan det være skam og tabu. Dette er en vigtig pointe at tage med i feltarbejdet.

      Film og tekst er med til at belyse, hvor vigtigt det er at tage udgangspunkt i det enkelte individ.

Vi kan øge vores forståelse. Det er vigtigt, at tænke over det ikke er en selvfølge, at etniske minoritetsgrupper har samme forståelse af spørgsmål vi stiller. De kan være vokset op i en anden kultur og kan have familier, som kan ligge vægt på traditioner og kulturen fra et andet land. 

-De fem på tur.

Byvandring..

Byvandring i Randers midtby

De fem har nu været på deres første tur!
Vi har været rundt og udforske byen fra børneperspektiv, for at finde nogle kulturelle udtryksformer. Vi har sat fokus på hverdagskultur og traditioner, samtidig har vi gjort os tanker om, hvordan kulturen var før i tiden og hvordan kulturen har udviklet sig.

   









   Håndværksmuseet kan give børnene et indblik i datidens samfund og få lov at være en del af det, ved f.eks. selv at producere legetøj.

I dag er børnene oftest ikke med i processen om at skabe deres eget legetøj, men ser kun det færdiglavede produkt i Fætter BR eller lignende. I dag er den fri fantasi under leg ikke påkrævet i så høj grad som førhen, hvor man måske havde mere brug for at forestille sig at et stykke legetøj kunne have forskellige betydninger.

 

Vi har valgt ovenstående billeder på baggrund af spisekulturen i Randers. Reklamerne for fastfood præger bylivet og vækker børnenes nysgerrighed og sult! Her ser vi en form for familie kultur, hvor mange familier hygger omkring fastfood maden.

 

Regnskoven er en stor attraktion for Randers, hvor man kan komme og kigge, samtidig med man kan prøve forskellige aktiviteter. Overfor Regnskoven, ligger plænen, som giver mulighed for fysisk og kreativ udfoldelse samtidig med at fantasien kommer til udtryk.

Vi har indtil videre skrevet en E-mail til et julemærkehjem, hvor vi har fortalt dem hvorfor vi finder deres arbejde spændende, og derfor som en del af vores felt arbejde gerne vil undersøge deres sted. Julemærkehjem er ikke noget vi decideret beskæftiger os med på uddannelsen. Vi har på uddannelsen dog fået en masse viden omkring sundhedsfremme, trivselsbegrebet og målgruppen. Derfor kunne det være spændende, at komme ud og afprøve disse teorier i praksis.
Vi har alle lyst til at komme ud og se hvorledes linjefagene kan bruges i praksis. Vi vil se, hvad det kræver af os medhensyn til forarbejde og kendskab til målgruppen.

Vi har en forforståelse af at det er meget svært at få adgang til denne form for tilbud, så derfor har vi planlagt og undersøgt et andet sted og emne, men vi håber og tror på at det nok skal lykkes os :)

På opdagelse i Amazonas

Vi har i dag set en dokumentar om et feltarbejde i Amazonas, hvor en antropolog var på opdagelse i forskellige kulturer.
Han stillede to kulturer op mod hinanden, hvor den ene bar præg af olieindustrien, der havde forurenet området hvor de indfødte boede, og den anden kultur levede i pagt med naturen.

Antropologen havde researchet inden feltarbejdet, hvilket han brugte som indgangsvinkel i mødet med de forskellige kulturer. Dette var med til at han lettere kunne leve sig ind i kulturerene og dermed var bedre forberedt på hvordan han skulle agere blandt de indfødte.
Antropologen var meget ydmyg og respektfuld og forsøgte først at lære de indfødte at kende, inden han begyndte at stille kritiske spørgsmål. Han kunne fornemme at især "natur-folket" var skeptiske overfor fremmede, så derfor var han meget forsigtig, men stadig imødekommende, smilende og hjælpsom, for at vinde deres tillid. De indfødte, der boede i området, hvor olieindustrien havde gjort sit indtog, var mere åbne. Olieindustrien forårsagede masseødelæggelser, der forurenede floden og påvirkede på den måde både dyr og mennesker.
Antropologen deltog i en ceremoni, hvor han sammen med de indfødte drak saft fra en giftig plante, som skulle kunne frembringe et drømmesyn. For os så det ret voldsomt ud, fordi indtagelsen af saften resulterede i opkast. Antropologen opnåede ikke drømmesynet fuldt ud, fordi hans bevidsthed modarbejdede ham.

I vores feltarbejde vil vi kunne bruge nogle af de samme overvejelser som f.eks. at forberede os ved at undersøge kulturen/stedet vi vil besøge inden påbegyndelsen af feltarbejdet.
Antropologens idé med at sætte sig i kulturens/målgruppens sted og prøve deres traditioner, er en udemærket idé, som vi selv vil kunne benytte alt efter forholdene.

- Julie og Dina.